Grønne Værksteder – Grønt Værksted Stevns

Grønne Borgergrupper og Grønne Værksteder i Danmark

Reparationsværksteder, etablering af naturlejrpladser og andre grønne aktiviteter, hvor mænd i alderen 60+ i fællesskab bidrager til bæredygtighed i deres lokalsamfund.

VedvarendeEnergi har været med til at opstarte fire grønne borgergrupper med fokus på klima og bæredygtighed i lokalsamfundene i Stevns, Årslev, Langå og Samsø.

Grupperne består primært af mænd i alderen 60+ med interesse for teknik, håndværk, miljø, klima og natur. Med udgangspunkt i mændenes fælles interesser mødes de i sociale fællesskaber, som lokalt bidrager til både den grønne omstilling og det lokale liv.

Alle grupper har etableret reparationsværksteder – desuden tilbyder gruppen i Stevns vejledning om energirenovering og gruppen på Samsø arbejder på at etablere vandrestier og lejrpladser med shelters rundt omkring på øen.

Grøn Borgergruppe, Stevns

Skal der også være et Grønt Værksted der, hvor du bor?

Hvis du har spørgsmål til grupperne eller tænker, at det kunne være oplagt at starte en borgergruppe i dit lokalområde, er du velkommen til at kontakte VedvarendeEnergi:

Udviklingen af grupperne har været støttet af VELUX FONDEN.

Grønne værksteder i lokale medier

Alle Grønne Værksteder er efterhånden godt kendte i deres lokalområder
– og det har ført til flere medieomtaler.

Samtidigt har grupperne ad flere omgange haft annoncer i lokalaviserne for at
skabe ekstra opmærksomhed omkring deres aktiviteter. Se et udpluk her:

Scroll til toppen